NYHEDSBREV MARTS 2017


Formanden har ordet

 Christian de Jonquiéres Photo Varavara Heyd

Af Christian de Jonquières

Vi har netop haft et spændende bestyrelsesmøde i Den Danske Pattaya Fond af 2003, hvor bestyrelsessuppleant Otto Vang og bestyrelsesmedlem Kasper Nesager redegjorde for, hvad de har oplevet under deres forskellige besøg i Pattaya i januar og februar måned 2017. 

De blev begge meget gæstfrit modtaget. 

Besøgene har givet inspiration til indholdet af dette nyhedsbrev, hvor der kan læses om, at CPDCs Mobile Training Unit forsøger at opsøge så mange slumlandsbyer som muligt, hvor børn og deres forældre bliver undervist i håndtering af hygiejne og beskyttelse mod smitsomme sygdomme. 

CPDC udvider, som det vil fremgå i nyhedsbrevet, deres landbrugsprojekt med henblik på at forsørge flere børn, hvor de har brug for flere grise og køer i landbrugsprojektet, som vi støtter og håber på, I vil hjælpe med at støtte. 

Jeg skal på ny sige tak for de mange gode indbetalinger og skal tillade mig at lægge op til, at indbetalerne måske får andre til at donere til Den Danske Pattaya Fond. 

Vi vil være glade for, at så mange som muligt bakker op om fondens tiltag til gavn for børnene i Thailand. 

God læselyst

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments

Flere børn vokser op i slummet

Varmen slår os, som det første, da vi træder ud af Kru Nois lille bil, der har et dejligt klimaanlæg. Stanken er det næste. Kru Noi viser os pladsen, hvor Mobile Training Unit (MTU) holder parkeret. ”Pladsen” er måske et generøst udtryk – nærmere et stykke jord, hvor støvet hvirvler omkring. Affald er der alle vegne, og bag os står de oprejst, blikskurene. Fotografen, jeg har med mig, begynder så småt at tage billederne af børnene, der leger sammen med pædagogerne fra MTU. Børnene spiller bold, mens de lærer forskellige udtryk på thailandsk – for de fleste børn forstår ikke det lokale sprog.

 

Mobile Training Unit giver børnene lidt orden i det kaos, de lever i

 

Kru Noi, vores guide fra Child Protection and Development Center, fortæller mig, at børnene kommer fra Laos, Myanmar og Cambodia. De vælger ikke selv at bo i et slumkvarter. Forældrene træffer valget – nu er de her, i et land de ikke forstår. Men de leger, lærer og er glade.

 

Kru Noi er selv vokset op på Børnehjemmet i Pattaya. I dag er han uddannet pædagog og hjælper nye generationer af udsatte børn til et bedre liv

 

Cirklen tager form

Pattaya vokser. Flere turister kommer til byen. Flere udlændige køber lejligheder, og begge dele betyder flere lavtlønnede arbejdspladser i byggebranchen. Men hvad har det med Pattayas børn at gøre?

I dag står Child Protection and Development Center overfor en ny udfordring. Thailandske børn er ikke længere de eneste børn, som lever i udsatte områder i og omkring badebyen. I takt med den voksende efterspørgsel på lejligheder i Pattaya, kommer fattige familier fra Myanmar, Laos og Cambodia til Thailand for at søge arbejde i byggebranchen. Forældrene har ikke nævneværdige færdigheder, men de kan bygge højhuse – og til en lav dagsløn.

 

Børnene kommer til Thailand fra alle lande i Sydøstasien

 

Lønnen for en typisk ufaglært bygningsarbejder ligger kr. 100 for en 8 timers arbejdsdag, fortæller Kru Noi. Pengene bliver ofte sendt hjem til den øvrige familie i hjemlandet, men der skal også være til husleje. I Pattayas slumlandsbyer koster et værelse i et blikskur omkring kr. 600 per måned. For disse penge kan to forældre med deres 3-4 børn ofte bo på 10-15 kvadratmeter – uden adgang til rent vand og toilet.

 

 

 

Byggebranchen er nådesløs. Er man syg, får man ingen løn. Og børnene… Børnene er overladt til sig selv og deres ældre legekammerater, mens forældrene er på arbejde. For migrantbørnene er fremtiden ikke den lyseste, sygdom i slummet er en del af dagligdagen, de går ikke i skole, og børnene vokser op uden nævneværdige færdigheder, som åbner døre til arbejdsmarkedet – de stirrer ud mod samme fremtid som forældrene.

 

Varme, blik og smittefare

Kru Noi fortæller, at der sidste januar var 10 slumlandsbyer i og omkring Pattaya. Tallet for februar i år ligger på 20. Jo, Pattaya vokser – på godt og ondt. Kru Noi er selv uddannet pædagog. Han ser udvikling, og trækker lidt på skuldrene, da han beretter om badebyens behov for flere luksuslejligheder til udlændinge. Selv ønsker han, at CPDC har råd til endnu en varevogn, så centeret kan have en MTU2 til at dække nogle af de slumlandsbyer, som han og teamet ikke har tid og ressourcer til at nå ud til i dag.

Behovet er der, og det er meget sandsynligt, at CPDC udvider deres udkørende hjælpeprojekt allerede i år. For børnene i slummet lever noget nær eksistensminimum. Temperaturen ligger på 37, og bakterier formerer sig og florerer blandt bunkerne af affald og rå kloakslam, der flyder mellem blikskurene i slumkvarteret. Pædagogerne underviser børnene i basal hygiejne med meget få midler, ligesom de lærer at tage deres forholdsregler for at reducere smittefaren – der er mange sygdomme i omløb blandt blikskurene.

 

 

Børnene har tillid til Kru Noi, og da fotografen og jeg er med ham, får vi lov til at blive vist rundt i slumkvarteret. De åbner deres hjem for os, og selv om synet er slående for danske øjne, smiler drengene og pigerne, da de viser deres små værelser frem, hvor der står en slidt bamse og lidt interimistisk legetøj på gulvet.

 

Mor og datter viser deres hjem frem. Livet i slummet tæger på kræfterne

 

Blikket i øjnene fortæller historien om livet i slummet

 

Stemningen i slumkvarteret er blandet. Forskellige ansigter fortæller forskellige historier. Nogle er nedtrykte og modløse, mens andre bare er glade for at have familien tæt på sig, men børnenes forældre er nedslidt. Alligevel går de på arbejde. Dog har alting en pris. En af de små piger, der viser os rundt, fortæller, at hun ønsker, der ikke var så mange fulde voksne om aftenen, når hun skal sove. Klumpen i min hals skal lige have et ekstra synk for at forsvinde.

 

Cirklen brydes

Holdet går tilbage til MTU, hvor bolden er blevet lagt på hylden. Malebøgerne og udklipningsarkene er kommet frem. En syvårig dreng sidder energisk og maler alting blåt i sin malebog. En anden lille dreng har lavet en papirko ud af sit udklipningsark – den giver han mig. Hvad siger man til en dreng, som lige har givet 25 % af sin legetøjssamling til én? Koen overlever turen tilbage til Danmark og pryder i dag mit skrivebord.

 

En lille dreng giver mig papirkoen, han lige har lavet

 

Kru Noi gennemgår nogle af de emner, som børnene bliver undervist i af pædagogerne. Fokus er på at tale, læse og skrive thailandsk. Ingen ved, om børnene bliver i landet, eller om de rejser tilbage til hjemlandet en dag. MTUs mission er at klæde børnene på gennem skolegang til at klare sig bedre end deres forældre. Vejen ud af slummet sker gennem undervisning. Taler og skriver man thailandsk, klarer man sig betydeligt bedre. Børnene kan måske bliver accepteret af de lokale folkeskoler, der ellers er bekymret for, at migrantbørnene sænker undervisningsniveauet og tempoet, fordi de ikke forstår thailandsk – MTU vil fjerne denne barriere, så børnene kan få en uddannelse og prospektet om en bedre fremtid.

 

Tryghed, uddannelse og omsorg er vigtige elementer i børns liv, og det sørger MTUs dedikerede personale for – hver dag!

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments

Flåden og børnene

I februar måned fik børnene på Child Protection and Development Center usædvanligt besøg, da et team af kommunikationsofficerer fra den amerikanske flåde lagde vejen forbi. Teamet på otte sømænd var på orlov i en uge, og de valgte at bruge en dag sammen med børnene, hvis begejstring bedst kan sammenlignes med en hær af teenagepiger til en Justin Bieber-koncert.

 

Kommunikationsteamet fra den amerikanske flåde i færd med at skabe gode børneminder

 

Når sømændene til daglig arbejder med krigsførsel og livsvigtige beslutninger, kunne man være fristet til at tro, at de otte herrer var i uvante omgivelser blandt børn, hvis øjne blev ekstra store, da de så bilerne køre ind på centeret. Men nej. De fleste officerer har selv børn. De forstod, at det handlede om at give nogle af Thailands mest udsatte børn en vidunderlig oplevelse.

 

Officererne startede med at præsentere fire store papkasser fyldt med legetøj, bolde og kulørte t-shirts. Dernæst var det tid til nogle hjemmelavede lege og boldspil, hvor flådens fineste skulle samarbejde med hinanden og børnene om at bringe deres hold til sejr. Decibelniveauet lå højere end normalt.

 

Børn og voksne sømænd i tæt samarbejde

 

Nogle ting er børn bedre til end fuldvoksne soldater

 

Børnene var begejstrede for at møde dele af den amerikanske flåde, hvis sømænd de havde set på film. For børnene var det som om, at superhelte havde trådt ud af de kulørte sider i et blad. Og sømændene, hvorfor brugte de tid med børnene?

 

 

Faktisk var det fjerde gang, at deres øverstkommanderende officer besøgte børnene på CPDC. Han elskede at komme her, fordi børnene er så fulde af livsglæde og energi, og oplevelserne blev flittigt delt blandt hans underofficerer. De meldte sig frivilligt for at gøre lidt godt for 72 børn, der alle har haft en svær start på livet.

 

 

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments

Der skal også være plads til gedebondens misbrugte datter

Glade og lykkelige dage, som flådeofficerernes besøg, er der behov for. Børnene på CPDC er der ikke, fordi det var deres første valg. Børn bør have forældre, der passer på dem. Forældre, som giver dem trygge rammer og en god opvækst. Desværre er det ikke alle forældre, der deler dette synspunkt.

 

 

En pige, lad os kalde hende Chana af hensyn til hendes privatliv, bliver tvangsfjernet fra sit hjem af de thailandske myndigheder. Pigen er blot 12 år gammel. Hun ser ældre ud, men det er svært at vurdere for alle arene i ansigtet. Værst er billederne af pigen, hvor man ser, at hun er dækket til af brændmærker over hele kroppen.

Faderen er enlig. Han har sin gedefarm i det nordlige Thailand. Tilværelsen bringer ham ikke den store glæde – det ved Chana. Da faderen anholdes første gang, fordi Chanas skolelærer endelig reagerer på den unge piges sår i hele ansigtet, fortæller han, at gederne har skambidt datteren. Den lokale læge vurderer, at sårene ikke er forårsaget af geder – de minder mere om brændemærker fra cigaretter. Alligevel frikendes faderen af det lokale politi – og Chana bliver sendt hjem.

Uger senere griber de nationale myndigheder ind. Chana tvangsfjernes for bestandigt – dette er i starten af februar. I skrivende stund arbejder den thailandske socialforvaltning på, at den 12-årige pige skal bo på CPDC. Hun står til at flytte ind i løbet af marts måned.

 

CPDC udvider med to nye huse og øger dermed kapaciteten til at huse 85 børn fremfor 72 i dag

 

CPDC bruger arbejdskraft fra lokalområdet, der er engageret i centerets indsats for børnene)

 

CPDC udvider. Piger som Chana skal have et trygt sted at vokse op, hvor de voksne yder kærlighed og omsorg. De leger med børnene og underviser dem, så når de en dag bliver gamle nok, kan de stå på egne stærke ben. I dag bor der 72 børn, hovedsageligt piger, på CPDC. Centeret bygger i øjeblikket to nye huse, så der er plads til 85 børn og deres pædagoger.

 

Thailand i dag er et relativt rigt land, hvilket betyder en øget velstand for den generelle befolkning. Færre dør af sult, og færre har behov for at efterlade deres børn på børnehjem. Men det betyder ikke, at Thailand fuldkommen har afklaret alle landets sociale problemer, som Chanas korte liv vidner om, da den nordlige del af landet stadig er i dyb fattigdom med dertilhørende problemer.

 

Pii Lam er opvokset på Børnehjemmet i Pattaya. I dag hjælper hun børnene på CPDC til et bedre liv

 

Vold mod børn. Misbrug af børn. Sager om børneprostitution. Disse problemer er begyndt at få myndighedernes opmærksomhed, og den thailandske stat er i højere grad begyndt at støtte og samarbejde med private børneorganisationer som CPDC, fordi staten har flere ressourcer til at bekæmpe problemerne. For børnene på CPDC betyder det, at de tilhører de heldige, som bliver fjernet fra hjemmet eller gaden, hvor de har levet et kummerligt liv med frygt og misbrug.

At CPDC udvider er derfor både en glædelig og sørgelig nyhed.

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments

Giv et barn en gris

Child Protection and Development Center udvider med to nye huse, så flere børn kan få en tryg og omsorgsfuld opvækst – langt fra vold og misbrug. I takt med flere børn kommer til centeret, udvider CPDC også deres landbrugsprojekt, som børnene selv står for sammen med lokale bønder.

 

 

Du kan bidrage til CPDCs vokseværk og ønske om at være selvforsynende gennem økologisk landbrug, hvor der fokuseres på dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug. CPDC har lige nu akut behov for fire grise, et par køer og fisk til en samlet værdi af kr. 40.000. Den Danske Pattaya Fond støtter denne udvidelse, fordi vi ved, at børnene på CPDC har behov for al den hjælp de kan få, og vi ved, at dine penge skaber synlige og gavnlige resultater i børnenes liv.

 

CPDCs direktør, Radchada Chomjinda, tænker ikke på sine pæne sko, da hun vandrer gennem mudderet. Hun er mere ivrig efter at vise det nye landbrugsområde frem, hvorfra børnene får deres afgrøder

 

Hvis du vil være med til at give børnene mad på bordet, kan du indbetale dit bidrag til Den Danske Pattaya Fond på reg. nr. 8075 kontonummer 000 014 4679. Tak for din støtte.

 

Børnene får et indgående kendskab til dyr – det er et led i deres opdragelse på CPDC

 

Landbruget på CPDC er økologisk og bæredygtigt

 

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments

Bare tag det i stiv arm

Daniel Lassen er netop vendt hjem til danske himmelstrøg efter at have brugt et halvt års tid som frivillig hos Father Ray Foundation. Tiden som frivillig sætter sine spor, men alligevel anbefaler Daniel, at man tager af sted, selv om man skal arbejde hårdt 6 dage om ugen med udsatte mennesker.

 

 

For den 24-årige steward er rejser en del af dagligdagen, eftersom han flyver folk til alverdens destinationer rundt om på kloden. Daniel har faktisk været frivillig hos Father Ray Foundation over to omgange – første gang var i et halvt år i 2013. Men hans sæsonarbejde giver ham muligheden for tage en tørn mere som engelsklærer og ”pædagog” for børnene – arbejdet gav Daniel en mangfoldig hverdag med dertilhørende udfordringer.

 

” Fra mandag til fredag underviste jeg handicappede elever i engelsk i 2 timer. Undervisning af basic engelsk til brug i dagligdagen. Jeg prøvede altid at gøre undervisningen så virkelig og sjov som muligt, netop for at fange alles opmærksomhed og få dem til at huske bedre. En alletiders start på dagen,” fortæller Daniel, der får engelskundervisningen til at lyde bedre end morgenkaffens kickstart af dagen.

 

Daniel bruger forskellige midler til at bevare elevernes opmærksomhed og styrke deres sprogkundskaber.

 

 

Arbejdet med handicappede fortsætter om eftermiddagen, hvor Blindeskolens mange børn glæder sig til selskab. Som frivillig er man ikke nødvendigvis vant til at arbejde med blinde børn, som ofte har været forsømt og dermed er underudviklet i forhold til deres alder.

”De blinde børn havde mange forskellige personligheder. For udover at de er blinde, er mange af dem også hjerneforstyrrede eller har andre lidelser. Derfor skulle man også kende hvert enkelt barns behov. Mange af børnene er blevet bragt på Blindeskolen, fordi forældrene ikke ved, hvad de skal stille op med et blindt barn. Enten er de fattige, eller også magter de ikke barnets handicap.”

Skræmmende kan det måske lyde at skulle arbejde med børn, der har særlige behov, men for Daniel handler det mere om at give børnene det, man kan i 2 timer om eftermiddagen, hvor de frivillige leger med børnene for at stimulere deres sanser. Sang, kærlighed og omsorg er også en del af Daniels måde at arbejde med børnene.

Skulle man være fristet til at tro, at arbejdet som frivillig er fire timers arbejde og så badeferie resten af tiden, tager man fejl.

”At være frivillig er skam et hårdt arbejde. Jeg arbejdede 6 dage om ugen med en ugentlig fridag om søndagen,” beretter Daniel, ”hver lørdag besøgte vi også Father Ray Foundations Drop-in Center, som er et sted for forældreløse børn. Lørdag eftermiddag gik turen også til Hjemmet for Gadebørn eller Children’s Village, hvor programmet stod på leg og sjov – en alletiders god start på weekenden.”

 

Der er øjeblikket på Children’s Home, hvor man bare smelter

 

Daniel bliver spurgt ind til, hvad der står klarest i hans erindring, og han nævner glæde, håb og udvikling – tre ord, der kendetegner hans tid hos Father Ray Foundation.

”Jeg har så mange minder fra min tid som frivillig – minder som jeg aldrig vil glemme. Det, der står klarest i min erindring, er al den glæde, som jeg har fået til gengæld fra alle eleverne og børnene. At have været en del af deres dagligdag og se dem smile og huske dit navn, det er det, der betyder alt. Eleverne og børnene har hver deres problemer, som kan være en form af et handicap eller tab,” fortæller Daniel, som husker, at uanset hvad de voksne elever på Handicapskolen har været igennem, så er de altid glade, ligesom børnene på Blindeskolen eller i Father Ray Daycare.

 

For Daniel har denne glæde en smittende effekt, da han indser, at vi alle skal påskønne vores liv meget mere – tiden med eleverne og børnene får ham til at tænke på de gode ting her i livet.

At det skulle kræve særlige evner at være frivillig hos Father Ray Foundation, mener Daniel ikke er rigtigt, men det kræver en vis personlighed – og man skal kunne noget af sig selv.

”Jeg har ingen erfaring med hverken undervisning eller pasning af børn med specielle behov. Men jeg tog det hele i stiv arm, og derefter kørte det hele bare derud af,” fortæller Daniel, der allerede et par uger efter sin hjemkomst ser tilbage på tiden på Handicapskolen med en vis længsel. ”Det bedste som engelsklærer var, at jeg var med til udvikle hver elev. At se dem udvikle sig og åbne sig op var virkelig hvad der betød noget. At kunne give dem selvtillid og få dem til at tro på sig selv – og fra ikke at kunne sige noget på engelsk til at kunne have en samtale. Dette er disse øjeblikke, der er guld værd for en frivillig.”

Har du lyst til at arbejde som frivillig hos Father Ray Foundation eller CPDC, kan du læse mere om arbejdet på Den Danske Pattaya Fonds hjemmeside.

 

Posted in: Nyhedsbrev-2017-1 Read more... 0 comments