{"id":1128,"date":"2019-10-10T18:00:26","date_gmt":"2019-10-10T16:00:26","guid":{"rendered":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/?p=1128"},"modified":"2019-10-10T17:18:17","modified_gmt":"2019-10-10T15:18:17","slug":"pa-knae-foran-mor-at-soge-tilbage-til-rodderne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/?p=1128","title":{"rendered":"P\u00e5 kn\u00e6 foran mor – at s\u00f8ge tilbage til r\u00f8dderne"},"content":{"rendered":"\n

Ida havde aldrig haft den store interesse i at m\u00f8de sine biologiske for\u00e6ldre. Alligevel gav hun sin mor en blomsterkrans under et bes\u00f8g p\u00e5 Pattaya Orphange. Misforst\u00e5elsen, som ledte op til m\u00f8det, var startskuddet til at s\u00f8ge tilbage til r\u00f8dderne, men ikke i en ‘traditionel’ forstand. <\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Af Kasper Nesager-Hansen<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ida Supansa\np\u00e5 19 blev adopteret fra Pattaya Orphanage, da hun blot var halvandet \u00e5r gammel.\nDet var i 2001. Hun har egentlig ikke v\u00e6ret interesseret i at m\u00f8de sine\nbiologiske for\u00e6ldre. Ikke fordi hun er sur over at v\u00e6re adopteret, men fordi de\naldrig har v\u00e6ret en del af hendes liv – omst\u00e6ndighederne ville det dog\nanderledes. <\/p>\n\n\n\n

Ida er en\nganske almindelig, ung kvinde fra Fredericia – og dog. For hun har ligesom\nmange andre adoptivb\u00f8rn fra Thailand oplevet, at der er sv\u00e6re \u00f8jeblikke\nforbundet med at se anderledes ud. N\u00e5r klassekammeraterne begyndte at tale med\nhinanden om, hvilken for\u00e6lder de havde deres n\u00e6se eller blonde h\u00e5r fra, var Ida\noutsideren. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 var\nder kommentarerne om udseendet. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ida Supansa hjemme i Fredericia, billedkilde: Ida Supansa <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Google lige\nhvad det har kostet at fragte Ida til Danmark!<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Udseendet\nhar til tider v\u00e6ret genstand for visse bem\u00e6rkninger, Ida\nfort\u00e6ller: “Der var enkelte b\u00f8rn, som sagde, at min mor var\nthai-luder, og jeg var risgnasker, eller hvad b\u00f8rn kan finde p\u00e5 at sige”. <\/p>\n\n\n\n

Der er dog\nen h\u00e6ndelse, om hun husker lidt for godt. <\/p>\n\n\n\n

I\nfolkeskolen var der en fysikl\u00e6rer, som mente, at adoptivb\u00f8rn var en \u00f8konomisk\nbelastning for det danske samfund. Ida beretter, hvordan der var en time, hvor\nl\u00e6reren bad elever om at google, hvor meget det kostede at f\u00e5 fragtet Ida og adoptivb\u00f8rn\ntil Danmark, fordi l\u00e6reren havde en forestilling om, at b\u00f8rnene blev importeret\np\u00e5 store skibe, og det var en stor industri. Ida valgte at forlade\nfysiklokalet. <\/p>\n\n\n\n

Den unge\npige gik til vicerektoren p\u00e5 skolen, der selv er adopteret, og fortalte hende\nom episoden. L\u00e6reren kom til en kammeratlig samtale, men der skete ikke\nyderligere i sagen. <\/p>\n\n\n\n

“Den\nsidder stadigv\u00e6k i mig, selv efter s\u00e5 lang tid”, fort\u00e6ller Ida. <\/p>\n\n\n\n

Det var dog\nikke kommentarerne eller en dybere jagt efter eksistens, der gjorde, at Ida\nskulle m\u00f8de sin biologisk familie. <\/p>\n\n\n\n

Kulturchokket<\/strong> <\/h3>\n\n\n\n

Ida var 15\n\u00e5r. Storebroren var 17. Det var ham, der \u00f8nskede at m\u00f8de sine biologiske\nfor\u00e6ldre, men det var Ida, som stod for korrespondancen mellem b\u00f8rnehjemmet og\nstorebroren. P\u00e5 grund af sprogbarrieren opstod der en misforst\u00e5else. En dag\nl\u00e6ste Ida en email fra Radchada Chomjinda, ogs\u00e5 kendt som Khun Toy, med den\ngl\u00e6delige meddelelse om, at storebrorens biologiske familie var parate til at\nm\u00f8de ham – og Idas biologiske mor var ogs\u00e5 parat til at m\u00f8de hende. Skoledagen\nvar endnu ikke begyndt, men den skulle blive meget tung for den 15-\u00e5rige pige,\nsom endte med at g\u00e5 rundt med sv\u00e6re overvejelser. <\/p>\n\n\n\n

To uger\nsenere var Ida p\u00e5 vej til Pattaya sammen med familien. Hun valgte at takke ja\ntil at m\u00f8de sin biologiske mor, da hun pr\u00f8vede at s\u00e6tte sig i andre,\nligesindedes situation, som ikke havde samme mulighed. Hun t\u00e6nkte, at det var\nen unik mulighed for hende.<\/p>\n\n\n\n

“Det\nvar helt vildt specielt”, fort\u00e6ller Ida, “da vi m\u00f8dtes skulle jeg\nligge p\u00e5 kn\u00e6 foran hende og give hende en blomsterkrans”. Morens nye mand\nog et st\u00f8rre familieopbud var ogs\u00e5 med til m\u00f8det. Det var langt fra dansk\nkultur – og lidt af et chok. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Ida m\u00f8der sin biologiske familie. Fra venstre; onklen, morfaren, mormoren, lillebroren, moren, lilles\u00f8steren og morens nye mand. Billedkilde: Ida Supansa. <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

At m\u00f8de sin\nbiologiske familie gav Ida et indblik i sit ophav; \u00f8jnene havde hun fra sin mor\nog n\u00e6sen fra morfaren. Og den spejling fik nogle brikker til at falde p\u00e5 plads\nhos Ida. Der er dog ingen kontakt med den biologiske familie i dag, selvom\ntanken har strejfet Ida. <\/p>\n\n\n\n

For hun har\nmindre s\u00f8skende i Pattaya, der er i skolealderen. Hun t\u00e6nker p\u00e5 at kontakte dem\nfor at hj\u00e6lpe \u00f8konomisk, men ellers har hun intet \u00f8nske om en fast kontakt.\nB\u00f8rnehjemmet er bindeleddet mellem Ida og den biologiske familie, s\u00e5 det er\nikke muligt at kontakte hinanden direkte. Allerede inden m\u00f8det beskyttede Khun\nToy Ida, og andre adoptivb\u00f8rn, ved at melde klart ud, at hvis der skulle v\u00e6re\nkontakt efterf\u00f8lgende, var det fordi, Ida tog kontakten. <\/p>\n\n\n\n

Ida r\u00e5der\nandre adoptivb\u00f8rn til ikke at br\u00e6nde inde med sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring deres adoption.\nHun opfordrer dem til at tale med deres for\u00e6ldre, men hvis man har lyst til at\nm\u00f8de sine biologiske for\u00e6ldre, er det vigtigt, at man f\u00f8rst g\u00f8r sig bevidst om\nnogle ting. <\/p>\n\n\n\n

For det er ikke sikkert, at de biologiske for\u00e6ldre har lyst til at m\u00f8de \u00e9n – det skal man forberede sig mentalt p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Tilbage til b\u00f8rnehjemmet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Ida forlod\nde trygge rammer i Fredericia, hvor hun arbejdede som manager i den lokale\nBurger King, inden hun rejste til Australien for at opleve lidt af verden. I\ndisse dage er hun dog i Thailand for at v\u00e6re frivillig p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet. Hun\n\u00f8nsker at give lidt tilbage til stedet, hvor hun havde sin tidligste\nbarndom. <\/p>\n\n\n\n

\"\"

Ida Supansa sammen med de lidt st\u00f8rre b\u00f8rn p\u00e5 Pattaya Orphanage. Billedkilde: Ida Supansa. <\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Samtidig\n\u00f8nsker Ida at opleve, hvordan det m\u00e5tte have v\u00e6ret at vokse op p\u00e5 b\u00f8rnehjemmet.\nNoget hun kun har kunne forestille sig tidligere, men nysgerrigheden har givet\nhende modet til at v\u00e6re frivillig i to m\u00e5neder for at f\u00e5 et f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtryk\naf livet som for\u00e6ldrel\u00f8s. <\/p>\n\n\n\n

Hun h\u00e5ber\nogs\u00e5 p\u00e5 at blive klogere p\u00e5 livet og f\u00e5 rusket lidt op i sig selv. Som Ida\nfort\u00e6ller, kan man godt glemme, hvor godt vi har det i DK, og det regner hun\nmed at blive mindet om ved at tage til b\u00f8rnehjemmet. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ida havde aldrig haft den store interesse i at m\u00f8de sine biologiske for\u00e6ldre. Alligevel gav hun sin mor en blomsterkrans under et bes\u00f8g p\u00e5 Pattaya Orphange. Misforst\u00e5elsen, som ledte op til m\u00f8det, var startskuddet til at s\u00f8ge tilbage til r\u00f8dderne, men ikke i en ‘traditionel’ forstand. <\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":1136,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[31],"tags":[32],"class_list":["post-1128","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-nyheder","tag-nyheder"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1128","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1128"}],"version-history":[{"count":12,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1128\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1154,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1128\/revisions\/1154"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/1136"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1128"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1128"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1128"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}