{"id":611,"date":"2016-12-15T16:10:16","date_gmt":"2016-12-15T16:10:16","guid":{"rendered":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/testsite\/?p=611"},"modified":"2016-12-15T16:10:16","modified_gmt":"2016-12-15T16:10:16","slug":"handicapskolen-aendrer-danskers-liv","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/?p=611","title":{"rendered":"Handicapskolen \u00e6ndrer danskers liv"},"content":{"rendered":"

Af Kasper Nesager-Hansen<\/em><\/p>\n

Hvad f\u00e5r en 23-\u00e5rig kvinde fra Skagen til at pakke kufferten og rejse til Pattaya i et halvt \u00e5r for at v\u00e6re frivillig hos Father Ray Foundation?<\/p>\n

Jeg fanger Cecilie Pedersen, mens hun skriver bachelor i p\u00e6dagogik. Hun er hjemme igen i Danmarks nordligste by, men julen blev i 2013 holdt i sommervarme og palmetr\u00e6er – blandt handicappede og fattige b\u00f8rn, der sj\u00e6ldent har set skyggen af en julegave. Cecilie fort\u00e6ller, at hun havde et br\u00e6ndende \u00f8nske for at v\u00e6re noget for nogen – og hj\u00e6lpe andre i n\u00f8d. Det virkede derfor naturligt for den unge p\u00e6dagogstuderende at s\u00f8ge til Pattaya.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>

Cecilie underviste unge handicappede kvinder i engelsk i et halvt \u00e5rs tid. Det var en oplevelse for livet.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Cecilie underviste en klasse med unge handicappede kvinder p\u00e5 Handicapskolen. Hun fort\u00e6ller, hvordan hun stadig f\u00e5r breve og e-mails fra sine elever – godt seks m\u00e5neder efter hun vendte hjem til Skagen. Hun taler levende om, hvordan hun f\u00f8ler, hun har givet lidt af sig selv, men har f\u00e5et s\u00e5 mange gode oplevelser og minder til geng\u00e6ld. Cecilie forstod at respektere kulturen i det land, hun arbejdede som frivillig og engelskl\u00e6rer. Hun befandt sig i et fremmede land med anderledes v\u00e6rdier og m\u00e5der at g\u00f8re tingene p\u00e5. Hun fort\u00e6ller, at visse ting ville vi g\u00f8re anderledes i Danmark, men den indstilling skulle ikke skinne igennem i Thailand – og det f\u00f8ler hun, at hun er kommet langt med. P\u00e5 d\u00f8ren af k\u00f8leskabet h\u00e6nger der sm\u00e5 breve fra eleverne.<\/p>\n

“De tager en tilbage, n\u00e5r det bliver surt herhjemme”, fort\u00e6ller Cecilie. Hun mindes de gode stunder, hun har haft med sine elever, og det kan der v\u00e6re brug for – det har ikke v\u00e6ret helt nemt at “komme hjem” til Danmark.<\/p>\n

Kort tid efter Cecilie vendte hjem til Danmark, gik forholdet fik en ende, men drama er der ikke det store af, og hun er venner med sin eksk\u00e6reste. For opholdet modnede Cecilie, hvilket hendes omgangskreds bem\u00e6rker, da hun afdramatiserer bruddet:<\/p>\n

“Fordi vi ikke er k\u00e6rester mere, skal vi s\u00e5 hade hinanden? Det f\u00e5r vi ikke noget ud af. Bare fordi vi ikke er k\u00e6rester l\u00e6ngere, betyder det ikke, at vi ikke kan have et godt venskab,” siger Cecilie, der fremh\u00e6ver, at de blot er vidt forskellige steder i deres liv lige nu. P\u00e5 den professionelle front er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at finde sig til rette p\u00e5 de danske breddegrader, da b\u00f8rn og unges respekt for p\u00e6dagoger og undervisere er st\u00f8rre hos eleverne p\u00e5 Handicapskolen. For Cecilie er det ogs\u00e5 noget af en omv\u00e6ltning at v\u00e6re hjemme i det rige Danmark igen, da hun oplevede fattigdom p\u00e5 n\u00e6rt hold. Derude oplevede hun, hvordan hendes elever ikke havde r\u00e5d til en ordentlig k\u00f8restol eller et par sko, selv om s\u00e5lerne var slidt ned.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Cecilie med nogle af sine elever, som hun stadig har kontakt til.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Hvad st\u00e5r klarest i erindringen, n\u00e5r du t\u00e6nker tilbage p\u00e5 din tid som l\u00e6rer?<\/em><\/p>\n

“Forholdet til eleverne. Hvor meget det betyder, n\u00e5r du er dernede. De startede med at v\u00e6re meget stille, men s\u00e5 gik jeg lidt til dem for at l\u00e6re dem at kende, og de fik lov til at l\u00e6re mig at kende udover det, at jeg var deres l\u00e6rer.”<\/p>\n

Cecilie fremh\u00e6ver om vigtigheden i at l\u00e6re, hvordan man h\u00e5ndterer situationen, n\u00e5r elever lider et nederlag, hvis de dumper en pr\u00f8ve eller ikke fik de karakterer, de h\u00e5ber p\u00e5. Hun fort\u00e6ller ogs\u00e5 om vigtigheden i at se den enkelte elevs behov. Der var en ung kvinde, som altid faldt i s\u00f8vn i timerne. Cecilie talte med sine kollegaer, der ogs\u00e5 oplevede, at eleven havde sv\u00e6rt ved at holde sig v\u00e5gen. De tog en snak med den unge kvinde og fandt frem til, at der var et problem med hendes medicin, og hun f\u00f8lte ofte, at hun ikke havde lyst til at g\u00e5 i skole. Cecilie og hendes kollager lyttede til eleven, der fik at vide, at hun ikke var alene, og de gerne ville lytte til hende, n\u00e5r hun havde det sv\u00e6rt. Efterf\u00f8lgende var den unge studerende mere aktiv i timerne, og hun endte med at best\u00e5 sin eksamen.<\/p>\n

Cecilie beskriver sine tidligere elever som meget flittige og respektfulde. En ting er den thailandske kultur, hvor l\u00e6rerer har en h\u00f8j status, men eleverne ved ogs\u00e5, hvor vigtig uddannelsen er for dem – det er deres vej ud af fattigdommen. Det var en positiv oplevelse for Cecilie at undervise. Hun har pr\u00f8vet det f\u00f8r herhjemme, hvor der kan og ofte er en anden stemning i klasselokalet, og hvor hun kan f\u00f8le, der er en mangel p\u00e5 respekt for undervisningen.<\/p>\n

Har der v\u00e6ret \u00f8jeblikke, hvor dine elever p\u00e5 Handicapskolen har inspireret dig?<\/em><\/p>\n

“Hver dag, uden det skal lyde for klich\u00e9agtigt. Men det at komme p\u00e5 arbejde hver dag og m\u00f8de elever, der har haft s\u00e5 ringe vilk\u00e5r i livet og alligevel er glade, og ved hvad de gerne vil arbejde med, fordi de har m\u00e5l i livet, gav mig lyst til at komme ind i klasselokalet og give dem noget af det, jeg kan, fordi de er s\u00e5 ivrige efter at blive til noget. Det var en \u00f8jen\u00e5bner,” beretter Cecilie, der pointerer, at vi her hjemme engang i mellem har lidt for let ved at blive sl\u00e5et ud.<\/p>\n

“S\u00e5 m\u00f8der du en ung pige, som lige har mistet sine s\u00f8skende og selv var t\u00e6t p\u00e5 at d\u00f8, men bare gerne vil l\u00e6re noget – det var virkelig inspirerende. Det var ikke nogle f\u00e5 stunder – det var hver dag.”<\/p>\n

Cecilie taler om at opholdet har gjort hende ydmyg over for, hvor skr\u00f8beligt livet er, og hvordan det giver stof til eftertanke. Hun t\u00e6ller dagene til bachelorprojektet er i hus. For hun vil tilbage til Father Ray Foundation til marts, s\u00e5 hun kan opleve sine tidligere elever dimittere fra Handicapskolen.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

At v\u00e6re frivillig hos Father Ray Foundation var ikke et 8-16 job, men en livsstil for Cecilie, der gik op i at v\u00e6re noget for de mennesker, hun kom for at arbejde med. Selv fridage blev brugt i den gode sags tjeneste, n\u00e5r der var arrangementer i Pattaya, som kunne fremme handicappedes vilk\u00e5r.<\/p><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Kasper Nesager-Hansen Hvad f\u00e5r en 23-\u00e5rig kvinde fra Skagen til at pakke kufferten og rejse til Pattaya i et halvt \u00e5r for at v\u00e6re frivillig hos Father Ray Foundation? Jeg fanger Cecilie Pedersen, mens hun skriver bachelor i p\u00e6dagogik. Hun er hjemme igen i Danmarks nordligste by, men julen blev i 2013 holdt i…<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-611","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-nyhedsbrev-2016-4"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/611","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=611"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/611\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":620,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/611\/revisions\/620"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=611"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=611"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=611"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}