![\"\"](\"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/testsite\/wp-content\/uploads\/2017\/02\/daniel1.jpg\")
<\/a><\/strong><\/p>\n<\/p>\n
For den 24-\u00e5rige steward er rejser en del af dagligdagen, eftersom han flyver folk til alverdens destinationer rundt om p\u00e5 kloden. Daniel har faktisk v\u00e6ret frivillig hos Father Ray Foundation over to omgange \u2013 f\u00f8rste gang var i et halvt \u00e5r i 2013. Men hans s\u00e6sonarbejde giver ham muligheden for tage en t\u00f8rn mere som engelskl\u00e6rer og \u201dp\u00e6dagog\u201d for b\u00f8rnene \u2013 arbejdet gav Daniel en mangfoldig hverdag med dertilh\u00f8rende udfordringer.<\/p>\n
<\/p>\n
\u201d Fra mandag til fredag underviste jeg handicappede elever i engelsk i 2 timer. Undervisning af basic engelsk til brug i dagligdagen. Jeg pr\u00f8vede altid at g\u00f8re undervisningen s\u00e5 virkelig og sjov som muligt, netop for at fange alles opm\u00e6rksomhed og f\u00e5 dem til at huske bedre.\u00a0En alletiders start p\u00e5 dagen,\u201d fort\u00e6ller Daniel, der f\u00e5r engelskundervisningen til at lyde bedre end morgenkaffens kickstart af dagen.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/a>Daniel bruger forskellige midler til at bevare elevernes opm\u00e6rksomhed og styrke deres sprogkundskaber.<\/p><\/div>\n
<\/p>\n
<\/p>\n Arbejdet med handicappede forts\u00e6tter om eftermiddagen, hvor Blindeskolens mange b\u00f8rn gl\u00e6der sig til selskab. Som frivillig er man ikke n\u00f8dvendigvis vant til at arbejde med blinde b\u00f8rn, som ofte har v\u00e6ret fors\u00f8mt og dermed er underudviklet i forhold til deres alder.<\/p>\n \u201dDe blinde b\u00f8rn havde mange forskellige personligheder. For udover at de er blinde, er mange af dem ogs\u00e5 hjerneforstyrrede eller har andre lidelser. Derfor skulle man ogs\u00e5 kende hvert enkelt barns behov.\u00a0Mange af b\u00f8rnene er blevet bragt p\u00e5 Blindeskolen, fordi for\u00e6ldrene ikke ved, hvad de skal stille op med et blindt barn. Enten er de fattige, eller ogs\u00e5 magter de ikke barnets handicap.\u201d<\/p>\n Skr\u00e6mmende kan det m\u00e5ske lyde at skulle arbejde med b\u00f8rn, der har s\u00e6rlige behov, men for Daniel handler det mere om at give b\u00f8rnene det, man kan i 2 timer om eftermiddagen, hvor de frivillige leger med b\u00f8rnene for at stimulere deres sanser. Sang, k\u00e6rlighed og omsorg er ogs\u00e5 en del af Daniels m\u00e5de at arbejde med b\u00f8rnene.<\/p>\n Skulle man v\u00e6re fristet til at tro, at arbejdet som frivillig er fire timers arbejde og s\u00e5 badeferie resten af tiden, tager man fejl.<\/p>\n \u201dAt v\u00e6re frivillig er skam et h\u00e5rdt arbejde.\u00a0Jeg arbejdede 6 dage om ugen med en ugentlig fridag om s\u00f8ndagen,\u201d beretter Daniel, \u201dhver l\u00f8rdag bes\u00f8gte vi ogs\u00e5 Father Ray Foundations Drop-in Center, som er et sted for for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn. L\u00f8rdag eftermiddag gik turen ogs\u00e5 til Hjemmet for Gadeb\u00f8rn eller Children\u2019s Village, hvor programmet stod p\u00e5 leg og sjov – en alletiders god start p\u00e5 weekenden.\u201d<\/p>\n <\/p>\n Der er \u00f8jeblikket p\u00e5 Children\u2019s Home, hvor man bare smelter<\/p><\/div>\n <\/p>\n Daniel bliver spurgt ind til, hvad der st\u00e5r klarest i hans erindring, og han n\u00e6vner gl\u00e6de, h\u00e5b og udvikling \u2013 tre ord, der kendetegner hans tid hos Father Ray Foundation.<\/p>\n \u201dJeg har s\u00e5 mange minder fra min tid som frivillig – minder som jeg aldrig vil glemme.\u00a0Det, der st\u00e5r klarest i min erindring, er al den gl\u00e6de, som jeg har f\u00e5et til geng\u00e6ld fra alle eleverne og b\u00f8rnene. At have v\u00e6ret en del af deres dagligdag og se dem smile og huske dit navn, det er det, der betyder alt. Eleverne og b\u00f8rnene har hver deres problemer, som kan v\u00e6re en form af et handicap eller tab,\u201d fort\u00e6ller Daniel, som husker, at uanset hvad de voksne elever p\u00e5 Handicapskolen har v\u00e6ret igennem, s\u00e5 er de altid glade, ligesom b\u00f8rnene p\u00e5 Blindeskolen eller i Father Ray Daycare.<\/p>\n <\/p>\n<\/a><\/p>\n<\/a>