{"id":850,"date":"2017-04-30T07:03:16","date_gmt":"2017-04-30T07:03:16","guid":{"rendered":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/testsite\/?p=850"},"modified":"2017-04-30T07:03:16","modified_gmt":"2017-04-30T07:03:16","slug":"rejsen-jeg-aldrig-kom-hjem-fra","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/?p=850","title":{"rendered":"Rejsen jeg aldrig kom hjem fra"},"content":{"rendered":"

Af Kasper Nesager-Hansen<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Lin var blot 1\u00bd \u00e5r gammel, da jeg bar rundt p\u00e5 hende i Babyroom. Forn\u00f8jelsen var et sj\u00e6ldent privilegium. Lin havde det sv\u00e6rt med at stole p\u00e5 voksne, hun kendte. M\u00e5ske var der to af de faste b\u00f8rnepassere, der fik lov til at komme t\u00e6t p\u00e5 hende \u2013 hun var tryg ved dem.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

<\/em> November 1998, s\u00e5 mange \u00e5r siden. Lille Lin var blot 1\u00bd \u00e5r gammel, men dybt mistroisk overfor voksne.
<\/em><\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

I en alder af 20 var det sv\u00e6rt for mig at forst\u00e5, hvorfor en baby kunne have s\u00e5 sv\u00e6rt ved at stole p\u00e5 voksne \u2013 mine frivillig-kollegaer og jeg ville jo ikke g\u00f8re hende fortr\u00e6d. Forst\u00e5elsen kom dog efter mine f\u00f8rste to m\u00e5neder p\u00e5 B\u00f8rnehjemmet i Pattaya. Lille Lins ben var d\u00e6kket til at sm\u00e5 runde ar.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Lin var ikke det gladeste barn. Forst\u00e5eligt nok. Arrene p\u00e5 hendes ben stammer fra cigaretter.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

I begyndelsen troede jeg, de var insektbid, men jeg fik senere at vide, at \u00e5rsagen til, Lin boede p\u00e5 B\u00f8rnehjemmet var, fordi hendes far havde haft til vane at slukke cigaretter p\u00e5 den lille piges ben, n\u00e5r hun gr\u00e6d.<\/p>\n

Tilv\u00e6relsen i trygge Danmark havde ikke givet mig evnen til at forestille mig, hvordan en for\u00e6lder kunne uds\u00e6tte sit barn for den slags. Historien var heller ikke enest\u00e5ende, da andre b\u00f8rn i Babyroom havde lignende begyndelse p\u00e5 livet. Nu var de her, i tryghed, men hvilken fremtid gik de mon i m\u00f8de? Og ville de nogensinde v\u00e6re i stand til at leve et normalt liv med s\u00e5danne traumer? I det knap halve \u00e5r jeg var frivillig p\u00e5 B\u00f8rnehjemmet, tror jeg, at jeg oplevede Lin gr\u00e6de \u00e9n gang.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

B\u00f8rnene i Babyroom var noget af de mest nuttede \u2013 og de elskede at posere foran kameraet.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Min tid som frivillig i slutningen af 1998 og begyndelsen af 1999 definerede mig som menneske. \u00c5rene efter mit ophold var sv\u00e6re. For man kommer aldrig rigtigt hjem fra s\u00e5dan et arbejde. Indtrykkene, erfaringerne og de mange gode ting hj\u00e6lpearbejdet medf\u00f8rte i prostitutionens by, de satte aftryk i bevidstheden.<\/p>\n

Medmenneskeligheden var et koncept, der fik en hel anden betydning i et land som Thailand, der dengang var et uland. Velf\u00e6rd fandtes ikke, og dovenskab bet\u00f8d, at du ikke fik noget at spise den dag.<\/p>\n

Medmenneskeligheden spirede alligevel frem i betonens revner, der var organiseret kriminalitet og omfattende prostitution, som ellers l\u00e5 tungt ovenp\u00e5 byens sk\u00e6bner.<\/p>\n

Jobbet som frivillig p\u00e5 Father Ray Brennans b\u00f8rnehjem bet\u00f8d, at jeg var til gavn for mennesker, der havde brug for en h\u00e5nd til at komme i land fra b\u00e5den i havsn\u00f8d; handicappede, gadeb\u00f8rn, statsl\u00f8se \u00e6ldre som havde oplevet tortur i det land de var flygtet fra og efterladte babyer. F\u00e6lles for dem var den ensomme sk\u00e6bne, de havde efterladt ved porten til B\u00f8rnehjemmet i Pattaya. H\u00e5ndsr\u00e6kningen bet\u00f8d de havde f\u00e5et en ny start i livet \u2013 og de gjorde alt, hvad de kunne for at forbedre tilv\u00e6relsen.<\/p>\n

Havde jeg ikke oplevet denne kampgejst og flid som 20-\u00e5rig, ville jeg nok ikke v\u00e6re selvst\u00e6ndig erhvervsdrivende i dag. Alle mennesker er forbilleder. Alle mennesker kan vise dig vej.<\/p>\n

Egentlig havde jeg besluttet mig for at lukke d\u00f8ren til Pattaya, da min tid som frivillig var ovre. Oplevelsen var fantastisk, og \u00e6ndringen i mit begyndende voksenliv var m\u00e6rkbar. Men i Danmark ventede en videreg\u00e5ende uddannelse samt arbejde, og det var sv\u00e6rt for mig at v\u00e6nne mig til livet i Danmark, fordi jeg hele tiden t\u00e6nkte p\u00e5, hvordan tilv\u00e6relsen i Pattaya var. Kultursammenst\u00f8det lukkede d\u00f8ren mod \u00f8st \u2013 i hvert fald for en stund.<\/p>\n

August 2003 d\u00f8de Father Brennan. Den amerikanske pr\u00e6st var nok det t\u00e6tteste p\u00e5 en helgen, jeg har oplevet \u2013 i hvert fald i moderne forstand. For nok r\u00f8g han og n\u00f8d en god whisky, forf\u00e6drenes irske blod l\u00f8b i hans \u00e5rer, mens han havde til vane at bande i s\u00e5 store verbale m\u00e6ngder, at b\u00f8rnehjemmets ledende nonne korsede sig 50 gange, hver gang hun gik forbi pr\u00e6stens kontor. Men Father Brennan var der for sine b\u00f8rn \u2013 for alle de mennesker, der var afh\u00e6ngige af hans b\u00f8rnehjem. Han havde viet mere end 40 \u00e5r af sit liv til at hj\u00e6lpe andre.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Father Brennan som jeg husker ham bedst; i selskab med sine b\u00f8rn, hvis tilv\u00e6relse var lyset i.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\u00c6ren? \u00c6ren for alle de gode resultater, ville han ikke have siddende p\u00e5 sig. Jeg var s\u00e5 privilegeret at have en snak med pr\u00e6sten alene i hans lille kontor, da jeg startede som frivillig. Jeg fortalte ham, at det var en \u00e6re at arbejde for ham, hvortil han spurgte, hvorfor det? Forbl\u00f8ffet fik jeg fremstammet, at han jo havde hjulpet s\u00e5 mange mennesker og f\u00e5et en hel hj\u00e6lpeorganisation op at k\u00f8re. Pr\u00e6sten slog ud med h\u00f8jre arm og sagde, at det var alle de mennesker uden for kontoret, der var ansvarlige for det. Selv n\u00e5r man fik hevet Fr. Brennan med til et gruppebillede, valgte han at st\u00e5 et sted, hvor alle andre kunne ses \u2013 mens toppen af hans kr\u00f8llede h\u00e5r kun var synligt blandt de mange andre smilende ansigter.<\/p>\n

2003 var ogs\u00e5 \u00e5ret, hvor Den Danske Pattaya Fond blev grundlagt. Jeg husker stadig den kolde novemberaften i et kirkelokale p\u00e5 Amager, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville indtr\u00e6de i fondens bestyrelse. Det skulle der ikke t\u00e6nkes l\u00e6nge over. D\u00f8ren bl\u00e6ste op igen.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Til indvielsen af Center for Children With Special Needs sammen med PR-ansvarlig, Derek Franklin, for Father Ray Foundation.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Jeg har v\u00e6ret med i Den Danske Pattaya Fond i godt 13 \u00e5r efterh\u00e5nden. Og nej, det er ikke p\u00e5 tide at komme videre. For jeg f\u00e5r stort set daglig lov til at v\u00e6re med til at \u00e6ndre b\u00f8rn og unges sk\u00e6bner til det bedre. Om det er misbrugte b\u00f8rn p\u00e5 Child Protection and Development Center (CPDC), der atter smiler. De handicappede studerende p\u00e5 Handicapskolen, som f\u00e5r en gratis uddannelse og oplever 100 % jobgaranti, n\u00e5r de dimitterer. Eller de sm\u00e5 babyer p\u00e5 B\u00f8rnehjemmet, der finder vej til Danmark gennem adoption. Hvordan kan jeg sige farvel til det?<\/p>\n

Jo, det kan v\u00e6re tungt at arbejde med thailandske organisationer. Jo, der er kulturforskelle. Og nej, hverken CPDC eller Father Ray Foundation er perfekte. Men de g\u00f8r en forskel i mennesker liv \u2013 en afg\u00f8rende forskel.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Lin i dag. En glad, ung kvinde som l\u00e6ser til sygeplejerske sm\u00e5 19 \u00e5r efter, jeg bar rundt p\u00e5 hende i Babyroom. Hun dr\u00f8mmer om at vende tilbage til B\u00f8rnehjemmet og arbejde med for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn.<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

Denne forskel blev endnu en gang synlig for mig i februar i \u00e5r, hvor jeg bes\u00f8gte Pattaya. Kru Noi, der selv voksede op p\u00e5 B\u00f8rnehjemmet, arbejder i dag for CPDC, og han har kontakt til mange b\u00f8rn, der ogs\u00e5 havde deres barndom her. Han fortalte mig, at der var flere unge, som vender tilbage til Pattaya for at hj\u00e6lpe en ny generation af for\u00e6ldrel\u00f8se b\u00f8rn. Noi viste mig et billede af en ung sygeplejerskestuderende, som havde fortalt ham, at hun vil arbejde med b\u00f8rnene p\u00e5 CPDC, n\u00e5r hun dimitterer. Billedet var af Lin. Hun er i dag 20 \u00e5r gammel, hun er en smuk ung kvinde, og hun smiler.<\/p>\n

D\u00f8ren bl\u00e6ste af h\u00e6ngslerne.<\/p>\n

Lin er et fiktivt navn af hensyn til hendes privatliv.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Kasper Nesager-Hansen   Lin var blot 1\u00bd \u00e5r gammel, da jeg bar rundt p\u00e5 hende i Babyroom. Forn\u00f8jelsen var et sj\u00e6ldent privilegium. Lin havde det sv\u00e6rt med at stole p\u00e5 voksne, hun kendte. M\u00e5ske var der to af de faste b\u00f8rnepassere, der fik lov til at komme t\u00e6t p\u00e5 hende \u2013 hun var tryg…<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[],"class_list":["post-850","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-nyhedsbrev-2017-2"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/850","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=850"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/850\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":859,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/850\/revisions\/859"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=850"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=850"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/dendanskepattayafond.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=850"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}