This is a test message
Første gang jeg kom til Fr. Ray Foundation som frivillig var i 2006 – og så var jeg solgt!
Af Lene Birkholm
Lene Birkholm i de smukke thailandske omgivelser.
Siden har jeg arbejdet på alle projekterne, men i dag arbejder jeg mest på Mahatai, der i Danmark er kendt som Handicapskolen for unge fysisk handicappede unge over 18 år fra hele Thailand. Et arbejde jeg elsker. Jeg har tre klasser, som jeg dagligt underviser i engelsk. Selv om mine elevers hovedfag er elektronik. Alle studerende på Handicapskolen skal lære engelsk, så de bliver mere attraktive at ansætte for lokale virksomheder.
Alle elever bor på skolen i to år, og der har undervejs i årenes løb trillet mange tårer ned ad mine kinder, både over elendigheden, men skam også når det er gået den enkelte godt. Jeg forsøger også at bringe humoren ind i undervisningen. Og jeg føler en enorm lettelse hos eleverne, når de oplever, at man godt kan lære og grine samtidig. I begyndelsen af deres uddannelse tør de knap se på mig, og de kryber nærmest, når de skal passere mig på gangene. De har en enorm respekt for lærerne, som ikke ændrer sig med tiden, men de lærer dog at slappe mere af.
Som volontør hjælper du udsatte unge mennesker med at få en uddannelse, og det er begyndelsen til et nyt og bedre liv.
De studerende har jo hver deres “historie”, der ofte handler om de nederlag, deres handicap har givet dem. For i Thailand, som er et buddistisk land, tror man, at hvis du er handicappet, er det fordi du har gjort noget ondt i et tidligere liv – og nu får du straffen for det. Så det er dejligt for mig at se eleverne udvikle sig under skoleforløbet, blomstre, åbne op, få selvtillid og opleve at de også dur til noget for hver dag, der går.
Den thailandske stat yder dem et beløb svarende til 82 danske kroner om måneden. Derfor er det uhyre vigtigt, at de får et arbejde, så de kan klare sig økonomisk, og det hjælper vi dem til. Jeg læste forleden i et dansk ugeblad om en kendt kvinde, der fremviste sit enorme skoskab, hvor der nok stod over 100 par sko i alle mulige faconer og farver. Jeg var målløs. De fleste af mine elever ejer kun ét par.
Father Ray Foundation har mange projekter for vores børn og unge. Foruden Handicapskolen har vi projekter for misbrugte, afviste og forladte gadebørn, der alle har så megen brug for et stabilt og ordentligt liv, hvilket vi kan give dem.
En ung frivillig hjælper én af de helt små efterladte børn.
Ud over donationer i form af penge kan vi også bruge frivillige til at arbejde med nogle af Thailands mest udsatte – helst i perioder på seks måneder ad gangen. At være volontør er et arbejde, du øjeblikkeligt vil tage med ind i dit hjertets inderste kammer og ikke slippe igen.
Related posts
