Giv et gadebarn et stykke jord i julegave
Af Christina Obel
Handel med mennesker foregår stadig, og skæbnerne for de handlede er så grufulde, som de er mange. Kan vi overhovedet gøre noget? Ja, en lille pige med øgenavnet ”Pancake” har vist os, hvordan.
Menneskehandel er en verdensomspændende milliardindustri, som finder sted i mere end 120 forskellige lande, også mange vestlige, og som ifølge tal fra FN årligt genererer tæt på 190 milliarder kroner. Det skønnes, at cirka 21 millioner mennesker, repræsenterende mere end 130 forskellige nationaliteter, lever som ofre for menneskehandel, og heraf tvinges cirka 4,5 millioner til et liv i sexslaveri og prostitution – 98% af disse er kvinder og små piger. Tallene er skræmmende og kan virke lammende. Hvordan redder man så mange mennesker fra så grufuld en skæbne? Svaret er ligeså enkelt, som det er ambitiøst: Én ad gangen!
Der findes frivillige organisationer over hele verden, som effektivt, målrettet og utrætteligt sætter ind mod menneskehandel. De fleste arbejder på mange planer – direkte, præventivt, oplysende og politisk. Således også Child Protection and Development Center (CPDC) i Pattaya, hvis direktør, Mrs. Radchada Chomjinda, har været en nær samarbejdspartner for Den Danske Pattaya Fond, siden vores stiftelse i 2003, og vi ved af erfaring, at hver en krone som gives i støtte til et projekt under hendes ledelse udnyttes til fulde. Blandt andet til at redde en pige som ”Pancake”.
”Pancake” var omkring fem eller seks år gammel, da hun blev kidnappet fra sine fattige forældre i Cambodia og ad uransagelige veje endte i Pattaya, hvor hun blev købt af ejeren af en bar i byens hårdeste miljø. I første omgang blev den lille pige tvunget til at tigge blandt turisterne på gaden, men da hun er et yndigt barn var planen at sælge hende til prostitution blandt barens gæster. Havde ”Pancake” været et klassisk kapitel i ”Menneskehandelens historie”, kunne midlerne til at tvinge hende til at modtage kunder være massevoldtægter i dagevis, grov fysisk vold, hvor en af metoderne kan være at brænde pigerne med strygejern eller indespærring i lukkede mørke rum. Man kunne have gjort ”Pancake” afhængig af stoffer eller alkohol, og hun kunne være blevet smittet med AIDS allerede på førstedagen ”i tjeneste”. Var dette blevet ”Pancakes” skæbne ville sandsynligheden for, at hun nogensinde ville få et værdigt liv være forsvindende lille.
Mange små piger dør, som følge af voldsomheden af de overgreb, de udsættes for. Andre bliver så mentalt skadede, at de aldrig kommer sig og mange af dem, som det lykkes at redde fra uhyrlighederne vil være stigmatiserede af deres historie. Familien vil ikke kendes ved dem, og de vil være udstødte fra fællesskabet for resten af deres liv. Men, takket være CPDC, tog ”Pancakes” historie en anden drejning. Hun blev samlet op på gaden og bragt i sikkerhed på CPDC-hjemmet et stykke uden for byen. Hun kom i skole, blomstrede op og trivedes, alt imens CPDC arbejdede på at finde hendes forældre i Cambodia. Det lykkedes og efter to år på hjemmet, er ”Pancake” nu genforenet med sine forældre. Intet barn burde kende til den verden ”Pancake” har set. Øremærk dit bidrag ”CPDC” og vær med til at ændre udsatte børns skæbne. Én for én.
