Gadebørnenes hjem fylder 25 år takket være danske bidrag
Af Maria Jacobsen
Med blanke øjne stod jeg for fem år siden og fortalte børnene på Børnehjemmet i Pattaya, at jeg snart rejste tilbage til Danmark. En af de små drenge kiggede undrende rundt med sine store brune øjne. Han fik øje på et par høje bygninger i horisonten, pegede og spurgte, “Danmark?”.
Ja, det kan være svært at forholde sig til, hvad Danmark er for en størrelse, når man sjældent har været uden for Børnehjemmets mure. Men ikke desto mindre har børnene brug for et Danmark, så de fortsat kan have et godt liv på Børnehjemmet.
Jeg har været frivillige på Børnehjemmet over flere omgange, hvor jeg både passede de små i baby-rummet, underviste børnehavebørnene i engelsk og underviste en dreng i dansk. Sidstnævnte var især en oplevelse, der gjorde stort indtryk. Drengen skulle adopteres til Danmark, så jeg fik lov at forberede ham lidt på det sprog, som senere skulle blive hans eget. Vi fik gennem undervisningen udviklet et helt specielt bånd, og han fik et lille indblik i den verden, der ventede ham. Når han hver morgen kom løbende hen mod mig, med det største smil på læberne og sin danskbog under armen, følte jeg virkelig, jeg gjorde en stor forskel i den lille fyrs liv.
Hverdagen i Pattaya, de utallige timer tilbragt med babyer trygt i favnen, leg på legepladsen og sang og dans i engelsktimerne er noget, der har givet mig livslange minder. Jeg har fået gode venskaber, personlig udvikling og en udvidet horisont. Mødet med de mange små skæbner har i den grad fået mig til at værdsætte det jeg har, og givet mig lyst til at gøre, hvad jeg kan for at hjælpe børnene på Børnehjemmet i Pattaya. Jeg ser frem til at besøge børnene igen, og jeg håber, at mange andre vil bidrage til at forbedre livet for de skønne børn i Pattaya.
Related posts
