Af Lisa Futtrup Borg
Sommer 2011, spændingen skal endelig udløses! Dette er øjeblikket, jeg har ventet på lige siden min veninde, Sara Lyngsø, først gang passioneret kommer med beretninger fra hendes ophold på Børnehjemmet i Pattaya.
Sommer 2011, spændingen skal endelig udløses! Dette er øjeblikket, jeg har ventet på lige siden min veninde, Sara Lyngsø, først gang passioneret kommer med beretninger fra hendes ophold på Børnehjemmet i Pattaya.
Der er ingen tvivl om, at hun fra første færd har tabt sit hjerte til Børnehjemmet og børnene. Nu står jeg her og har følelsen af, nu skal jeg endelig forstå, hvad det er, hun har tabt sit hjerte til. Det tager ikke længe.
Til trods for det er børn, der har fået den hårdeste start på livet, bliver jeg mødt af børn med smil, latter og glæde. Jeg er forbavset, men tænker i samme åndedrag, det er et sundhedstegn. Det er hurtigt tydeligt, at personalet er dedikeret og holder af børnene. De yder en kæmpe indsats for at opveje børnenes hårde start på livet. Personalet sikrer ikke kun, at børnene går en bedre fremtid i møde. De er familie, ikke i den traditionelle forstand, men en familie det er de. Det er imponerende og et privilegie at få lov at opleve. Hvad kan være bedre end at bidrage til et formål som dette?
Jeg er så heldig, fordi jeg siden 2011 har været tilbage to gange – og om muligt, tabt mit hjerte endnu mere. Børnehjemmet i Pattaya er et sted, jeg altid vil søge tilbage til. Det er et sted, der forandrer dig – gør dig taknemmelig. Børnene får her muligheden for at forme deres fremtid, hvilket ellers ikke er givet.





