Folk troede, at Tom ville ende som narkoman
Af Sara Lyngsø
Når storken ikke vil komme til én, må man selv opsøge den. Børnehjemmet i Pattaya har bortadopteret børn til Danmark siden 1973. Et barn, som fik et nyt hjem og familie i Danmark, var Lucas. Forældrene, Heidi og Jens, havde længe talt om at adoptere et barn. Oktober 2006 blev de første papirer sendt af sted til godkendelse.
2½ år gik der, før parret fik besked om, at der ventede en søn på dem i Thailand. Ventetiden synes umiddelbart ikke lang, fortæller Heidi, da jeg ringer hende op;
“Vi oplevede ventetiden som god, da vi oplevede løbende spring på listen over godkendte ansøgere, så vi kunne se, vi kom nærmere og nærmere tidspunktet for, at vi selv ville få en match og inden for den forventede ventetid. Vi blev matchet før forventet, hvilket jo kun var yderst positivt. Vi brugte ventetiden på mentalt at forberede os på, at nu var det nu.”
Venstre billede: Lille Lucas, Heidi og Kru Noi til adoptionsarrangement i Danmark. Højre billede: Februar 2017 besøger Lucas og familien Kru Noi og Børnehjemmet i Pattaya for anden gang.
I august 2009 rejste Heidi og Jens til Thailand med returbilletter til tre personer. Det var med forventningens spænding de påbegyndte deres livs rejse – to skulle snart blive til tre. De vordende forældre var naturligvis meget berørte, da de mødte deres lille dreng for første gang på Børnehjemmet. Jeg var frivillig på Børnehjemmet dengang. Jeg stod ved siden af Khun Toy, der var ansvarlig for adoption på Børnehjemmet, da Lucas blev overrakt. Følelsen af at se Heidi og Jens blive forældre i det øjeblik var overvældende og rørende.
“Vi oplevede Børnehjemmet som professionelt, ordentligt og imødekommende. Vi havde en oplevelse af, at de tog sig godt og kærligt af børnene under de givne omstændigheder. Det er ikke som at have en familie, men taget i betragtning af at det er et børnehjem, så havde de det godt,” fortæller Heidi, da jeg spørger ind til hendes indtryk af Børnehjemmet, der i dag har en stor og vigtig betydning for familien. Hun fortsætter, ”Børnehjemmet er en del af Lucas’ livshistorie og dermed en del af vores families livshistorie. Det er vigtigt for os, at Lucas kender sin oprindelse og hviler i sin egen livshistorie – og er stolt af den. Vi bevarede derfor kontakten med Børnehjemmet og Khun Toy, så de kunne følge ham og se, at han havde det godt og voksede op i kærlige og trygge rammer. Samtidig var der en mulighed for at han kunne besøge stedet, hvis han selv ønskede det. Han begyndte i en alder af 4-5 år og gerne ville se sit børnehjem ’Se det ægte og ikke bare på billeder og film’ – Lucas’ egne ord. Vi rejste derfor dertil for første gang i februar 2014, inden Lucas skulle starte i skole. Vi havde i 2011 været på charterferie i Thailand, men ikke i hans område eller med formål at besøge Børnehjemmet – han var for lille, og han havde ikke efterspurgt det.”
Radchada Chomjinda (Khun Toy) sammen med Lucas i 2014. Khun Toy er ansvarlig for adoptioner på Børnehjemmet.
”Vi bevarer fortsat kontakten til Børnehjemmet, fordi det betyder noget for Lucas og noget for os, at det fortsat er en naturlig del af vores livshistorie. Lucas ved, at hvis han en dag ønsker at opsøge sit biologiske ophav, så vil vi som forældre bakke op og hjælpe ham i det, og det samme har børnehjemmet tilkendegivet, at de vil hjælpe med, hvis det opstår engang,” siger Heidi.
I 2014 fik jeg et gensyn med Heidi, Jens og Lucas i Pattaya – deres første besøg på Børnehjemmet siden adoptionen. Det var bevægende at opleve den oprigtige glæde og hjertevarme personalet udviste ved gensynet af Lucas. Lucas selv tog modtagelsen og oplevelserne på sejeste vis, selvom han fortalte, at det var underligt at de alle ville kramme ham – som han sagde ’jeg kender dem jo ikke rigtigt.’
Familien besøger Børnehjemmet for første gang i 2014. Heidi viser sin lille søn, hvor sov til middag, da han boede på Børnehjemmet.
Februar 2017, Lucas og forældrene besøger Drop-in Centeret for migrantbørn sammen med mormor og morfar.
Med Lucas thailandske oprindelse vil familien altid have et særligt forhold til landet, og de er netop for nyligt hjemvendt fra deres seneste rejse til Thailand, hvor de udover Børnehjemmet også besøgte CPDC og Drop-in centeret. Denne rejse inkluderede dog yderligere to familiemedlemmer.
“Hovedformålet med den seneste rejse tilbage til Børnehjemmet var, at Lucas’ mormor og morfar (specielt mormor) altid har sagt at en dag, når de ikke længere var på arbejdsmarkedet, så ville hun gerne se Børnehjemmet og have Lucas til at vise dem det. Vi kombinerede derfor rejsen med ferie, så mormor og morfar kunne opleve Børnehjemmet og se Thailand, som er en del af deres barnebarns oprindelse og livshistorie. Det var en stor oplevelse af dele det med mormor og morfar, og det var en stor oplevelse at se Lucas og Kru Noi sammen igen. Der er noget unikt mellem dem, som ikke kan beskrives med ord. Det var overvældende, tankevækkende, hjerteskærende og livsbekræftende at se hvor stor en indsats, der gøres for børn i nød på den ene eller anden måde. De gør det ikke for prestige, de gør det af oprigtig omsorg for de pågældende børn,” siger Heidi afsluttende.
Tak til Heidi, Jens og Lucas fordi de ville dele deres oplevelser og erfaringer.
Related posts
