Johnny Reimar og The Cliffters synger for børnene
Af Kasper Nesager-Hansen
Første kapitel i historien om fondens hjælpearbejde starter i 1971. Der var dengang en lille fiskelandsby, hvor den amerikanske, katolske præst havde sit sogn. I dag virker Pattayas små diminutive fiskehytter som et fjernt, næsten glemt minde, da alting står bøjet i neon på facaderne af flotte hoteller i glas og stål, mens betonbordeller hvert år bliver besøgt af flere millioner turister fra alle verdenshjørner. Mange turister kommer for solen og strandene, men størstedelen kommer stadig for at opleve visse indendørs attraktioner.
Fiskelandsbyen Pattaya i 1960erne & storbyen Pattaya i dag.
Børnehjemmet i prostitutionens by
Father Ray Brennan missionerede et par hundrede kilometer syd for Thailands hovedstad, Bangkok. For Pattaya var blevet et tilhørssted for amerikanske soldater, der var på orlov fra krigen i nabolandet, Vietnam. Soldaterne kom til fiskelandsbyen for strandenes hvide sand, solens klare lys og de surfervenlige bølger. Der gik dog ikke længe, før soldaterne fik øje på de lokale piger. Rygtet spredtes blandt soldaterkammeraterne, og Pattaya blev kendt for andet end sol, strand og bølger.
Barnegråd vækkede Father Ray en morgen i starten af 1970erne. Præsten åbnede døren, og på dørtrinnet lå et lille barn i sin vugge – ene og forladt. Hvad gjorde den katolske præst, der stod foran en hjælpeløs sjæl? Han tog barnet til sig og gav det et hjem med de bedste intentioner, men egenskaberne var få. Father Ray var jo ikke pædagog af profession. Han skulle dog lære det pædagogiske håndværk med tiden – for det rygtes hurtigt blandt de lokale, at amerikaneren tog sig af uønskede børn. Et barn blev til flere i takt med, Pattayas unge kvinder blev gravide med de besøgende soldater – missionen blev forvandlet til et børnehjem.
Father Raymond Brennan i sine unge dage.
Krigen i Vietnam sluttede, og soldaterne tog hjem til USA. Her fik historien om de smukke piger i Pattaya hurtigt ben at gå på. Fiskelandsbyen fik besøg af mange turister, der bestemt ikke var interesserede i fisk. Pattaya er i dag en storby med flere hundrede tusinde indbyggere. Byen lever af turisme, og bystyret har haft svært ved at følge med udviklingen – og prostitutionen. I de sidste ti år har bystyret haft held med at koncentrere prostitutionsmiljøet til centrum af Pattaya, men her lyser det op i fuld kulør. Hvad der startede med lokale piger, som tjente til dagen og vejen, er i dag et udbud af piger, drenge, kvinder som mænd, hvor alder og nationalitet ikke er en hindring for en karriere inden for verdens, efter sigende, ældste erhverv.
Father Rays børnehjem voksede stødt i takt med Pattaya. Hjemmet tjente som en åndelig og humanitær oase i en ellers sjæleforladt prostitutionsørken. Hos præsten blev der passet godt på børnene. Father Ray blev berømt i lokalmiljøet blandt forældre uden muligheden for at passe på deres børn, men hans berømmelse nåede også prostitutionens bagmænd i byens centrum, hvor præsten måtte erfare, at han ikke kunne færdes efter mørkets frembrud. Han var blevet beskudt af folk, der ikke ønskede, at børnene skulle væk fra gaden og ind i trygge rammer, som børnehjemmet tilbød drenge og piger, der levede et liv på gaden.
Pattaya i midten af 1980erne.
Danskerne træder til
Præsten og de mange forældreløse børn såvel som gadebørn fik hjælp fra Danmark og gode danske velgører, der kom til børnehjemmet og så, hvad Father Ray kunne gøre for børnene med meget beskedne midler. Han gav sine børn tag over hovederne, tøj på kroppene og mad i maverne – han var en faderskikkelse for børnene uden forældre.
Father Ray døde i august 2003, men hans dedikerede personale fortsætter præstens hjælpearbejde i samme ånd, men på et helt andet niveau. Pattaya er en storby, og børnehjemmet er i dag tre børneorganisationer, som hjælper gadebørn, forældreløse børn, unge handicappede fra fattige familier. Måske mest tragisk af alt er der især behov for at beskytte de mange børn fra overgreb og misbrug i en by, som stadig rummer omfattende prostitution. Dette er efterhånden blevet hovedmissionen for det hjælpearbejde, der fik sin spæde fødsel med barnet på dørtrinnet.
Børnehjemmet i Pattaya i midten af 1970erne.
For Den Danske Pattaya Fond er det vigtigt, at vi kan videreføre Father Brennans hjælpearbejde. Danske kræfter hjalp børnehjemmet i sin spæde begyndelse, og danske kræfter kan fortsat hjælpe med at sikre børns vilkår, tryghed og fremtid.
Related posts
