Netværk for Adoption og Børnehjælp | Børnenes rejse til det forjættede land

Af Kasper Nesager-Hansen

Pattaya vokser. Byen sover blot få timer i døgnet. Om dagen pryder børnefamilier, surfere og strandløverne bybilledet, ligesom turisterne flittigt besøger badebyens mange butikker og shopping centre. Efter mørkets frembrud summer neonlyset om kap med musikken og kvindernes råben med tilbud til forbipasserende – mænd som kvinder.

Bag Pattayas turistmylder findes en lokalbefolkning, som udvikler og bygger byen, ligesom du blot skal uden for centrum for at opleve byens enorme fattigdom. Folk kommer fra det øvrige Thailand såvel som fra nabolandene. Historierne om byens rigdom og muligheder virker nærmest endeløse og mirakuløst lovende for mennesker, der både er foruden midler eller håb for fremtiden. Historierne får mænd og kvinder til at strømme til byen, mens forældre valfarter til Pattaya for at etablere et nyt liv. Det er næsten som scenen i Bille Augusts, Pelle Erobreren, hvor Pelles far står på dækket af Sverigesbåden og peger mod Danmarks kyst, mens han fortæller sin lille søn, at her findes lykken – de fattige dage i Sverige er endelig talte.

Når børnene i slummet får besøg af MTU, er der plads til leg.

Desværre, ligesom i Pelle Erobreren, opdager størstedelen af tilflytterne, nationale som internationale, at livet i Pattaya er alt andet end det forjættede land. Hele familier bosætter sig ved byggepladser, fordi der er arbejde at finde her. Børnene løber omkring gravemaskiner såvel som byggematerialer, som har det med at falde ned fra store højder, og leger, mens forældrene bygger et nyt hotel eller shopping center.

Pattayas forstæder er en blanding mellem prangende forstadsvillaer og blikskure. Du kan se til venstre og få øje på et nabolag med palmetræer og swimmingpools. Drejer du blikket mod højre, ser du faldefærdige rønner uden rindende vand og kloakering.

Realiteten for mange af Pattayas børn er dyb armod, sygdom og en barndom uden skolegang eller udsigt til mad hver dag. Men i modsætning til Pelles barndom i Danmark er der håb for børnene i slummet.

Mobile Training Unit (MTU) er håbets varevogn. Hver dag kører varevognen ud til seks forskellige lejre i Pattaya, hvor immigranterne har slået sig ned. Child Protection and Development Center (CPDC) har sammen med forældrene i lejrene bygget børnehaver til børnene uden for byggepladserne, hvor de helt små er under opsyn af forældre og pædagoger fra CPDC.

Børnenes familier har ikke mulighed for at sende dem i skole, så skolen kommer til dem.

Aftalen mellem forældre og børneorganisationen beror på en fælles indsats, hvor CPDC bidrager med penge og materialer til at drive børnehaverne, mens forældrene selv bygger dem. De har erfaringen med opførelsen af bygninger – nu bygger de trygge rammer for deres børn.

Lejrenes børnehaver tjener et større formål. Hos CPDC ønsker man at give børnene skolegang, hvor de lærer at læse, skrive og tale thai såvel som engelsk. Undervisningen i børnehaverne giver eleverne muligheder, som deres forældre ikke har haft, men den giver også børnene en indsigt i, hvad det vil sige at varetage eget liv og sundhed.

For Pattaya er Pattaya – på godt og ondt. Forældrene har arbejde og kan tjene penge nok til at klare sig mange år med få års arbejde i badebyen, men børnene i lejrene er lette ofre for sygdomme, pædofile og organiseret børneprostitution. Lejrene mangler ikke kun adgang til rent vand og toiletfaciliteter, men også afskærmning af børnene. Mange børn bliver lokket af voksne udefra, som fortæller om lette penge og muligheder, hvis børnene blot kommer og arbejder for dem – intentionerne med arbejdet er langt fra noble. Forældrene er ikke klædt på til at håndtere en situation, hvor lokale prostitutionsbagmænd opsøger enten dem eller børnene, og de tør ofte ikke sætte sig op imod de lokale, fordi mange er illegale immigranter uden forståelse for deres rettigheder.

Mobile Training Unit besøger alle seks lejre flere gange om ugen. Her underviser man flere end 150 børn i basal hygiejne, når man ikke har adgang til basale nødvendigheder. Undervisningen bidrager til bekæmpelse af sygdomme og smitte, hvilke ellers er hyppige i lejrene. MTU fortæller også børnene og deres forældre, at de har rettigheder – også selv om man opholder sig illegalt i landet. Børnene bliver klædt på til at håndtere en situation, hvor en voksen gør tilnærmelser, mens forældrene får indsigt i, hvad de kan gøre, når deres børn bliver antastet.

Historien er den samme i Pattayas syv slumkvarterer. Her underviser MTU flere end 200 børn i at begå sig i badebyens mange fristelser og tilbud, ligesom lærerne underviser børnene i et almindeligt folkeskolepensum.

Visionen med MTU er at give børnene en fremtid på trods af nogle af de ringeste og barskeste vilkår, vi kan forestille os – det hele skal resultere i, at børnene kommer ud af armoden.