P´Lam er børnehjemsbarn – næsten født og opvokset på Børnehjemmet i Pattaya. Hun er 39 år gammel, og de seneste 16 år har hun viet til sit arbejde med forældreløse og udsatte børn – kun afbrudt af et års ophold i USA som au pair. Allerede som 22-årig vidste hun, at hun i sit professionelle virke ønskede at gøre en forskel for børn og unge, der, ligesom hende, ikke har fået en let start på livet. Samme effekt har Børnehjemmet haft på tre andre medarbejdere, som er vokset op her, men valgte at blive for at give næste generation af børnehjemsbørn en tryg start på livet. Særligt ønskede hun, at skabe sin faglige identitet blandt sine familiemedlemmer på Børnehjemmet. Den idé vendte hun med den mand, som hun i daglig tale omtaler som sin far, nemlig den nu afdøde Father Ray Brennan – grundlægger af Børnehjemmet. Father Ray, som venner og familie kaldte ham, har gennem P´Lams opvækst haft en central betydning for hende, og det var også med stor taknemmelighed og opbakning, at han imødekom hendes ønske om at arbejde på Børnehjemmet. P´Lam nåede i sine ungdomsår at arbejde både i Børnehjemmets vaskeri, i køkkenet og i babyroom. Særligt arbejdet i babyroom var hun meget glad for, idet hun her kunne få lov at være primær omsorgsperson for de yngste og give dem den tryghed, hun på egen krop har oplevet, er så vigtig.
De seneste 8 år har hun arbejdet som Radchada Chomjindas assistent, hvor arbejdsopgaverne varierer fra rundvisninger af besøgende til papirarbejde inden for adoptionsområdet. Siden hun startede som børnehjemsdirektørens assistent er flere projekter kommet til, og behovet for hjælpearbejde i Pattaya vokser stadig. I dag omfatter P´Lams arbejdsområder også Child Protection and Development Center, Drop-In Centeret og Hero Association. Sidst nævnte er et tilbud til tidligere børnehjælpsbørn, hvor de kan søge råd og vejledning, når livet er svært. Vejen fra vasketøj til aktiv medarbejder inden for alle Børnehjemmets projekter har været lang, men P’Lam har bevist sit værd.
Når jeg spørger P´Lam, hvad der driver hende i sit arbejde, er hun ikke et øjeblik tøvende. Først og fremmest ønsker hun at give noget tilbage til det sted, der har gjort hende til den, hun er i dag. Når jeg spørger hende, hvor hendes styrker i hendes arbejde ligger, forklarer hun, at de ligger i hendes livserfaringer. Herigennem har hun gennem årene erfaret, at hun har en særlig god position til at guide og støtte børnene, når livet er svært. Selvom P´Lam er glad for sin opvækst på Børnehjemmet, har tankerne omkring adoption fra tid til anden strejfet hende. Dette var særligt i hendes tidlige opvækst, hvor hun ofte oplevede at hendes søskende og venner blev hentet af en mor og far og bragt til et andet land. I dag bruger hun sine tanker og erfaringer til at hjælpe de børn, som er i samme situation som hende. Hun hjælper dem med at se mulighederne i livet. Hun har, som hun selv siger, en særlig forståelse for deres liv idet de deler samme livsvilkår, og det er med til at skabe en gensidig tillid og tryghed i dialogen med børnene. P´Lam sætter efter eget udsagn en ære i at være en god rollemodel for sine yngre søskende, og ønsker herigennem at lade børnene mærke, at livet er godt, og mulighederne er åbne, selvom man ikke bor og lever i en traditionel familie.
Det er en ære at få lov at lære en så livsbekræftende og inspirerede person som P’Lam at kende. Og det er betryggende at vide, at der er mennesker derude som hende, der på fornemmeste vis formår at hjælpe og støtte de mange nødstedte børn i Pattaya, som hver især kæmper med deres her i livet.