Glade og lykkelige dage, som flådeofficerernes besøg, er der behov for. Børnene på CPDC er der ikke, fordi det var deres første valg. Børn bør have forældre, der passer på dem. Forældre, som giver dem trygge rammer og en god opvækst. Desværre er det ikke alle forældre, der deler dette synspunkt.
En pige, lad os kalde hende Chana af hensyn til hendes privatliv, bliver tvangsfjernet fra sit hjem af de thailandske myndigheder. Pigen er blot 12 år gammel. Hun ser ældre ud, men det er svært at vurdere for alle arene i ansigtet. Værst er billederne af pigen, hvor man ser, at hun er dækket til af brændmærker over hele kroppen.
Faderen er enlig. Han har sin gedefarm i det nordlige Thailand. Tilværelsen bringer ham ikke den store glæde – det ved Chana. Da faderen anholdes første gang, fordi Chanas skolelærer endelig reagerer på den unge piges sår i hele ansigtet, fortæller han, at gederne har skambidt datteren. Den lokale læge vurderer, at sårene ikke er forårsaget af geder – de minder mere om brændemærker fra cigaretter. Alligevel frikendes faderen af det lokale politi – og Chana bliver sendt hjem.
Uger senere griber de nationale myndigheder ind. Chana tvangsfjernes for bestandigt – dette er i starten af februar. I skrivende stund arbejder den thailandske socialforvaltning på, at den 12-årige pige skal bo på CPDC. Hun står til at flytte ind i løbet af marts måned.
CPDC udvider. Piger som Chana skal have et trygt sted at vokse op, hvor de voksne yder kærlighed og omsorg. De leger med børnene og underviser dem, så når de en dag bliver gamle nok, kan de stå på egne stærke ben. I dag bor der 72 børn, hovedsageligt piger, på CPDC. Centeret bygger i øjeblikket to nye huse, så der er plads til 85 børn og deres pædagoger.
Thailand i dag er et relativt rigt land, hvilket betyder en øget velstand for den generelle befolkning. Færre dør af sult, og færre har behov for at efterlade deres børn på børnehjem. Men det betyder ikke, at Thailand fuldkommen har afklaret alle landets sociale problemer, som Chanas korte liv vidner om, da den nordlige del af landet stadig er i dyb fattigdom med dertilhørende problemer.
Vold mod børn. Misbrug af børn. Sager om børneprostitution. Disse problemer er begyndt at få myndighedernes opmærksomhed, og den thailandske stat er i højere grad begyndt at støtte og samarbejde med private børneorganisationer som CPDC, fordi staten har flere ressourcer til at bekæmpe problemerne. For børnene på CPDC betyder det, at de tilhører de heldige, som bliver fjernet fra hjemmet eller gaden, hvor de har levet et kummerligt liv med frygt og misbrug.
At CPDC udvider er derfor både en glædelig og sørgelig nyhed.